At finde vej til søs
- et undervisningsmateriale om navigation
Fra København til Afrika og Vestindien i 1700-tallet
For 300 år siden havde Danmark kolonier flere steder i verden. Kolonier var et landområde, som var blevet indlemmet i riget, enten ved at det var blevet købt eller erobret.
En af kolonierne lå i Afrika, ved Guldkysten, som lå i det nuværende Ghana. Her havde danskerne en række forter, der blev brugt til at opbevare slaver i. Skibe kom sejlende fra store danske byer som København og Flensborg med varer, som blev afsat til de indfødte ved kysten, der byttede med slaver de havde fanget længere inde i landet.
For at finde vej til Guldkysten brugte skibene blandt andet instrumenter til måling af solhøjden. På den måde vidste de hvor mod syd de var kommet.
Et andet vigtigt instrument når man sejlede tæt på kysten var loddet, så man ikke gik på grund.
Så blev handelsskibene bygget om til istedet at kunne transportere så mange mennesker som muligt, og fyldt op med slaver.
Det danske slavefort Christiansborg var hovedsædet for den danske handel med slaver. Der var ikke nogen havn ved Christiansborg, så al transport mellem skib og land foregik med de små både du kan se på billedet.
Udsnit af slaveskibet FREDENSBORG
Når skibet så var bygget om, sejlede det afsted til en anden koloni, nemlig Dansk Vestindien.
På billedet ovenfor kan du se slaverne trække frisk luft på dækket. Det var et problem at få nok luft under dæk, hvor flere hundrede slaver boede under den lange sejlads.
Derfor satte man store rør af sejldug op, der skulle føre vindens friske luft ned under dæk.
I venstre side af billedet kan du også se soldater, der holder vagt over slaverne. Fra deres høje placering har de et godt overblik over slaverne på dækket, samtidig med at kanoner også peger ned over slavedækket.
Foto: Rufino Uribe
Når skibet var sikkert ankommet til Dansk Vestindien kom slaverne i land og blev solgt på markeder for at blive brugt som arbejdskraft i øernes mange sukkerplantager.
De fleste mennesker i dag er meget glade for sukker. Sådan var det også i 1700-tallet.
Dengang blev sukker lavet af sukkerrør, som du kan se på billedet ovenfor. Sukkerrør vokser bedst i et tropisk klima og det kræver meget arbejdskraft at udvinde sukkeret fra rørerne. Derfor opstod der et stort behov for arbejdskraft i Vestindien, og det blev løst ved at fange mennesker i Afrika, gøre dem til slaver og transportere dem med slaveskibe. Historikere regner med at ialt 15 millioner mennesker blev fanget i Afrika og gjort til slaver fra middelalderen til 1800-tallet.
I Dansk Vestindien tog skibet sukker ombord og påbegyndte rejsen hjem til Danmark. Vindene over Atlanterhavet er temmelig konstante, så når man havde ramt den rigtige vind, gik rejsen støt vestpå mod Europa igen.
Igen brugte skibe deres intrumenter til vinkelmåling til at finde ud af hvor langt mod nord eller syd de var kommet. At vide hvor langt man var kommet mod øst eller vst var meget sværere, og det var først da kronometret, altså det præcise ur, blev opfundet, at det problem blev løst.
.