At finde vej til søs
- et undervisningsmateriale om navigation
Fra Norge til Grønland i vikingetiden
Vikingetiden kalder vi i dag perioden fra år 793-1066. Vi ved ikke hvad ordet viking betyder, men det har sandsynligvis noget at gøre med at sejle på eventyr.
I vikingetiden kunne man i Skandinavien bygge store og avancerede skibe. Man kunne både bygge store skibe egnet til at sejle på det åbne hav, og mindre skibe til at sejle på floder, og som kunne transporteres over land på korte strækninger, hvis det var nødvendigt. Derfor kunne vikingerne hurtigt komme vidt omkring.
Vikingerne udnyttede deres gode skibe til især to ting: krig og handel. Krig i form af plyndringstogter mod byer, klostre, kirker og andre skibe. Mange steder i Europa frygtede man vikingernes komme og fortalte historier om deres grusomhed.
Udsnit af det store Bayeauxtapet fra den tidlige middelalder.
Men hvordan vikingerne kunne finde vej uden kort, kompas, GPS eller andre hjælpemidler, der ikke var opfundet endnu?
En af de hjælpemidler, som de brugte meget, var loddet. Sejlede man tæt på kysten i tåge eller om natten, kunne dybdemålinger sørge for at man holdt sig fri af kysten. På billedet ovenfor kan du se en sømand bruge et lod i stævnen af vikingeskibet.
Skulle vikingerne sejle på de store have uden at kunne se land, måtte man bruge andre midler.
Fra de gamle sagaer ved vi, at vikingerne havde sejlanvisninger, der bestod af en række tips og tricks for hvordan man fandt f.eks. Island eller Grønland.
Skulle man fra Norge til Grønland, vidste vikingerne at de først skulle sejle direkte vestpå indtil de kunne se Færøerne på den ene side og Shetlandsøerne på den anden. Derefter skulle man fortsætte mod vest og efter et stykke tid kunne man se fugle og hvaler fra Island på styrbords side. Derfra var det blot at fortsætte mod vest til man ramte spidsen af Grønland, kaldet Kap Farvel.
Sejlanvisninger fra Bergen til Grønland Sejlanvisninger fra Bergen til Grønland - klik på ballonerne for at se stednavne
Sejlanvisningerne gik altså ud på at dele rejsen op i så mange små stykker som muligt, så man hele tiden kunne være sikker på at man ikke sejlede helt forkert, eller blev havvild, som det hedder på oldnordisk.
Ekstra oplysninger
Gamle Søren: Vikingetidens begyndelse har man valgt at sætte til 793, for her kan vi for første gang læse om et vikinge-plyndringstogt. I en tusind år gammel engelsk krønike står der:
Anno 793 var der onde tegn over Northumbrenes land og folkene blev skræmt. Der var voldsomt uvejr og lynild, og man så ildsprudende drager flyve gennem luften. En hungersnød fulgte på disse tegn, og den 8. juni samme år kom hærgende, hedenske mænd og ødelagde med rov og drab Guds kirke på Lindisfarne med plyndring og mord.
.